Forside / Nyheder / Årsberetning 2023

Årsberetning 2023

Årsberetning 2023 – Personaleforeningen

Først og fremmest velkommen til alle jer der er mødt op til generalforsamlingen – glædeligt at så mange viser interesse for foreningen.

Personaleforeningen har haft et godt 2023, med godt medlemstal på ca. 900 og god tilslutning til de arrangementer der er afholdt i årets løb. Det går lidt op og ned med medlemstallet, dog ikke drastisk. Men der er løbende udskiftning i medlemsskaren på grund af arbejdsophør men også nye medlemmer kommer til. Vi har ikke fået gjort noget ved medlemshvervning, men det skal vi se på i nærmeste fremtid.

Foreningen har i 2023 afholdt følgende arrangementer:

Cirkus arena i Viborg 77 deltagere og Silkeborg 53 deltagere.

Bryg og Brosten med 50 deltagere

Bellami – Lune Carlsen, 30 deltagere

Foredrag med Lisbeth og Ulf, 30 deltagere

Foredrag med Emil Midé Erichsen, 29 deltagere

Familieudflugt til Ree Park 58 deltagere

Fyrfest – 100 deltagere

Vild med Jul – 38 deltagere

Nicolai Stokholm – 20 deltagere

Jonas Mogensen – 10 deltagere (sponsor billetter)

Juletur til København – 33 deltagere

I alt 498 deltagere til arrangementerne.

Et arrangement, Familie Fisketur til Harlev P&T blev aflyst på grund af for få tilmeldte.

Vi havde et efterslæb fra corona-tiden med at få pengene brugt og havde fået en meget stor kassebeholdning – det er nu lykkedes for at få kassebeholdningen ned i et rimeligt leje – idet vi har udbudt arrangementer til meget lave priser.

Det fremgår at foreningens vedtægter, at man ved ophør af ansættelse skal man aflevere medlemskortet – dette sker næsten aldrig. Ligesådan får vi henvendelser om at nogle ønsker at udmelde sig af foreningen, hvor vi giver besked om at sende medlemskortet til kassereren, men ingen gør det.

Vi synes vores hjemmeside fungerer fint, blot mangler der nogle få ændringer, omkring bestyrelsen, men det bliver rettet snart. Funktionen med tilmelding til arrangementer funger også fint, dog har det nogle omkostninger, idet vi betaler gebyrer ved indbetalinger og aflysninger.

Der kommer ind imellem opfordringer til at lave nogle arrangementer. Nogle tager vi op og andre sorterer vi fra, da de er for specielle, og vi ikke tror det vil kunne interessere en større gruppe af vore medlemmer.

Der kommer også opfordringer om at lave aftaler med nogle forretninger i og uden for Viborg. Svaret til disse er, at man er velkommen til at få forretningen til at kontakte os, men vi foretager ikke opsøgende arbejde uden for Viborg. Vi har et princip om, at vi kun laver aftaler med én forretning inden for hver branche – undtagen dame beklædning, hvor vi har flere aftaler.

Hvert 2. år fornyer vi medlemskortene, som får nu farve. I den forbindelse, besøges alle forretninger vi har aftaler med. De fleste genfornyer aftalen, men siger, at der ikke er mange der benytter sig af aftalerne.

Til slut vil jeg på bestyrelsens og foreningens vegne takke Kirsten for 25 år i bestyrelsen og hovedparten af årene som kasserer. Der har altid været styr på regnskabet og opgaven med udsendelse af billetter til alle vore arrangementer.

Jan Olesen

Læs også

Ændre adgangskode