Forside / Arrangementer / Den eneste Ene Musical- Holstebro Musikteater

Den eneste Ene Musical- Holstebro Musikteater

Calendar icon
18. april 2026
Clock icon
15:00-17:30
Location icon
Musikteatret Holstebro, Den Røde Plads 16

Om arrangementet

Historien om den flinke køkkenmontør, Niller, og den svigtede skønhedsplejer, Sus, der finder hinanden i en romantisk labyrint er simpelthen ikke til at stå for. Omkring de to hovedroller cirkulerer et farverigt galleri af spøjse kolleger og venner samt en lille adopteret pige, der alle har en ting til fælles: De leder efter kærlighed. Heldigvis har skæbnen sine helt egne veje.

Årets bedste film og årets største hit.
Susanne Biers film havde premiere i 1999 og blev en kæmpe succes hos både publikum og anmeldere. 843.320 biografgængere så filmen i løbet af premiereåret, hvor den blev den mest sete danske film. Filmfolket var også begejstret for Den eneste Ene, der vandt både en Robert og en Bodil som årets bedste film i 2000, og scorede flest nomineringer og priser ved begge prisuddelinger.

Det var Thomas Helmigs fantastiske titelmelodi “The One and Only”, der banede vejen for filmen, ved at toppe alle hitlister, inden filmens premiere. Filmens sange blev udgivet på CD og vandt i 2000 musikbranchens Grammy for bedste soundtrack. Her bidrog også Jesper Winge Leisner og både hans og Thomas Helmigs skønne sange er selvfølgelig også med i musicalversionen af Den eneste Ene.

Ved en afstemning i 2014 blandt 1.006 danskere blev Den eneste Ene valgt som Danmarks bedste film blandt 15 nominerede. Som endnu et bevis på filmens brede popularitet, er flere af dens uforglemmelige replikker gledet ind i vores sproglige vendinger: ”Meget mærkeligt firma” og ”Jamen, så fuck fuck da” for blot at nævne et par eksempler.

Glæd dig til at opleve det anmelderroste show – Den eneste Ene.

MAX 2 BILLETTER PR MEDLEM. BILLETTER UDSENDES MEDIO DECEMBER ’25.

BILLETKØB UD OVER 2 PR. MEDLEM VIL BLIVE ANULLERET.

NB: Kvittering fra Personaleforeningen for købet af billetter er IKKE billet.

Tilmelding

Arrangement:
Den eneste Ene Musical- Holstebro Musikteater
Dato:
lørdag d. 18. april 2026
Tidspunkt:
Kl. 15:00 - 17:30
Sted:
Musikteatret Holstebro, Den Røde Plads 16
Tilmeldingsfrist:
01/01/2026
Er du ikke medlem?

Tilmelding til:

Den eneste Ene Musical- Holstebro Musikteater

lørdag d. 18. april 2026
Kl. 15:00 - 17:30
Musikteatret Holstebro, Den Røde Plads 16

Ændre adgangskode