
Efter en overvældende succes med sin sjette Danmarksturné vender Simon Talbot tilbage til scenen i 2026 – og han gør det med et brag! Den 9. april indtager han Tinghallen, Jet Sport Arena i Viborg med det spektakulære og personlige comedyshow EKSTRA EXTRA, der har begejstret både anmeldere og publikum landet over.
Med udsolgte sale, stående applaus og hele syv arenashows i efteråret 2025 har EKSTRA EXTRA cementeret sig som et af Talbots mest ambitiøse og roste shows til dato. Nu får publikum i Viborg chancen for at opleve showet live – med alt hvad det indebærer af konfettikanoner, croptop-anekdoter og dybt personlige øjeblikke.
Om EKSTRA EXTRA EKSTRA EXTRA er Simon Talbot i topform – et hæsblæsende show om livets store og små kampe, leveret med hans velkendte kropskomik, skarpe timing og flamboyante energi. Fra fertilitetsbehandling og faderskab til tabet af sin far – Talbot balancerer det personlige og det komiske med imponerende præcision.
Showet sprænger rammerne for traditionel standup med et sceneunivers skabt i samarbejde med instruktør Heinrich Christensen og scenograf Benjamin la Cour. Resultatet er en oplevelse, der kombinerer storslået underholdning med ægte nærvær.
Max. 2 billetter pr. medlem. Køb ud over 2 vil blive annulleret.
Kvittering fra personaleforeningen er ikke billet. Billetter vil blive udsendt af Kirsten Jeppesen, i god tid inden arrangementet.
