Vedtægter for Personaleforeningen
Vedtægterne er vedtaget på generalforsamlingen i personaleforeningen i april 1977 og med ændringer vedtaget i april 1982, marts 1992, april 2002, marts 2015 og marts 2016.
§ 1 Navn
Foreningens navn er: Personaleforeningen Hospitalsenhed Midt og Regionspsykiatrien Midt.
Foreningens adresse er: Heibergs Allé 4, 8800 Viborg
§ 2 Formål
Foreningens formål er at etablere fællesaktiviteter for alle medarbejdere på tværs af faggrupperne og indgå aftaler med virksomheder hvorved medlemmerne kan opnå rabatter.
Foreningen kan ikke varetage interesser, der vedrører løn- og ansættelsesforhold.
§ 3 Medlemmer
Som medlemmer kan optages enhver som aflønnes af Hospitalsenhed Midt samt Regionspsykiatrien Midt.. Et medlem, der i forbindelse med omorganiseringer og fusioner i Region Midt, kan forblive medlem af foreningen mod at betale det årlige kontingent én gang årligt. Anmodning om fortsat medlemskab skal indgives til kassereren.
§ 4 Ind- og udmeldelse
Indmeldelse og udmeldelse sker skriftligt til bestyrelsen.
Ved ophør af ansættelsesforhold sker udmeldelse dog automatisk.
Ved udmeldelse og ophør af ansættelsesforhold SKAL medlemskortet afleveres til kassereren.
§ 5 Vedtægter
Foreningens vedtægter offentliggøres på foreningens hjemmeside på Hospitalsenhed Midt’s intranet.
§ 6 Valg
Bestyrelsen består af 5 – 7 valgte medlemmer.
Ved stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme udslagsgivende.
Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen af de fremmødte medlemmer. Valget gælder for 2 år af gangen.
§ 7 Konstitution
Bestyrelsen konstituerer sig selv på det første møde efter generalforsamlingen.
§ 8 Revisorer
På generalforsamling vælges 1 revisor. Foreningens regnskabsår er finansåret.
§ 9 Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Bestyrelsen skal hvert år inden udgangen af april måned, med mindst 14 dages varsel, indkalde til generalforsamling.
Dagsorden:
§ 10 Kontingent Kontingent fastsættes på den årlige generalforsamling.
Kontingentet fratrækkes automatisk gennem lønnen. Dog skal medlemmer der ikke aflønnes af Hospitalsenhed Midt betale kontingentet kontant en gang årlig, jfr. § 3.
§ 11 Ændringsforslag
Til ændring af foreningens love kræves flertal på generalforsamlingen.
§ 12 Øvrige bestemmelser
Foreningen opløses, når den gennem to på hinanden følgende regnskabsår har haft mindre end 300 medlemmer.
Foreningens midler skal i så fald overgå til et eller flere velgørende formål inden for forskning, forebyggelse og behandling af sygdomme efter nærmere bestemmelser på generalforsamlingen.